top of page

Jul i Vejgaard

Julemanden kommer til Vejgaard, når der er juletræstænding på Vejgaard Torv

Fredag 15. november kl. 16.30.



Det bliver en magisk dag i Vejgaard, når julemanden ankommer til bydelen og spreder julestemning for både børn og voksne. Vejgaard Torv vil danne ramme om en festlig julelystænding, hvor borgmester Lasse Frimand Jensen deltager og hjælper med at tænde den smukke julebelysning samt det nye, pragtfulde juletræ, som i år er sponsoreret af Sparekassen Danmark Vejgaard. Det store juletræ vil i år blive pyntet af byens børnehaver.




Julemanden og de mange godteposer

Spillenissen vil også være på pletten og håber at få hjælp fra byens børn til at kalde Julemanden og hans assistent, Spiren, frem. Når de er dukket op, vil de glæde alle med uddelingen af de eftertragtede godteposer til børnene.


Jul for hele familien

Bag arrangementet står Vejgaard Samråd og Vejgaard Handel, som inviterer hele byen til at være med til denne årlige tradition. For de voksne er der varm kaffe at lune sig på, og det vil også være muligt at købe

frisklavede brændte mandler, som spreder den helt rigtige duft af jul på torvet.

Kom og vær med til at kickstarte julemåneden i Vejgaard – vi glæder os til at se jer til en hyggelig og stemningsfuld eftermiddag!




Julemarked i Vejgaard - premiere

Lørdag 16. nov. kl. 10-16

Kom i julestemning til Vejgaard Julemarked i VejgaardHallen!

Denne dag forvandles Vejgaardhallen til en juleoase med hele 35 udstillere, der tilbyder alt, hvad hjertet kan begære af julepynt, gaveidéer og lækkerier.

Julemarkedet er den perfekte lejlighed til at finde unikke julegaver og nyde den hyggelige julestemning sammen med familie og venner. Kom og oplev julens magi i Vejgaard!

Stor tak til arrangementets sponsor: Sparekassen Danmark.



Vejgaard Boldklub sælger juletræer på Vejgaard Torv

30. nov - 22. december kl. 10-17 i weekender og kl. 11-17 på hverdage.



Nissemor deler godter ud

- i løbet af december kan du være heldig at møde nisse-vejgaard-mor som dukker op i byens butikker på jagt efter de søde børn.


Julemærkemarchen i Vejgaard

Søndag 1. december kl. 10-14

En god sag at gå eller løbe for.

Tag familie, venner og kolleger med. Der er ruter på 5 og 10 km.

Tilmeld jer på ”julemaerkemarchen.dk” eller på dagen.

Start og mål: De Frivilliges Hus, Hadsundvej 35 (v/biblioteket).

Arrangeret af Vejgaard Samråd, Vejgaard Handel, Aalborg Firmaidræt, De Frivilliges Hus Aalborg og aktive Vejgaardborgere.

35 visninger

Seneste blogindlæg

Se alle

Comentarios


bottom of page